Dette foredrag handler om bevidsthed og ledelse, og vedkommer hver og en af os.

Vi er alle ledere i eget liv og når vi vender ryggen til opgaven og ansvaret, kan det have omfattende konsekvenser. Det er min påstand, at alle mennesker fralægger sig ansvar fra tid til anden – og oftere end de fleste er bevidste om. Det er ikke forkert at fralægge sig ansvar, det giver bare en masse lidelse. Du har mulighed for at vælge en anden vej gennem livet. En vej, der vil gavne både dig selv og dem omkring dig.

Ansvar og ret handling er begreber, der har optaget mig i mange år.

Uanset hvor vi står i livet og hvilke udfordringer vi bydes, er der kun én, der for alvor kan ændre på situationen, og det er personen selv. At aktivere sin åndelige bevidsthed kan være værdifuldt og yderst berigende, da det har effekt på hele ens liv.

Når livet for alvor presser os, kan vi have en tendens til at resignerer og fralægge os ansvaret; når vi bliver syge, er det lægens ansvar at vide alt. Når det går dårligt i afdelingen, er det chefens skyld og når vi oplever stress, er det fordi andre kræver for meget af os.

At leve som Fredelig Kriger handler om åndeligt lederskab. Det handler om at rejse sig fra offerrollen og aktivere den indre og meget vise kriger, der bor i os alle sammen. I foredraget perspektiverer jeg mine budskaber gennem hverdagseksempler, og kommer blandt andet omkring:

  • At agere frem for at reagere
  • At tage det fulde ansvar for sit liv
  • At aktivere indre viden og visdom
  • At træne modighedsmusklen

Dette foredrag giver deltageren en unik mulighed for at reflektere over eget liv og den valgte måde at være i livet på.


Målgrupper:

  • Ledere, der ønsker en åndelig dimension i deres ledelse
  • Medarbejdere, der har tendens til at frasige sig ansvar
  • Mennesker, der er trætte af at føle sig presset
  • Personer, der længes efter at være modige og turde noget mere

Muligheder:

Hvis det giver mening og værdi at arbejde i grupper undervejs, faciliterer jeg gerne processen.

Dette foredrag kan også bookes som foredrag i din egen stue. Det kræver min. 6 deltagere og udbydes pt. i København og Nordsjælland. Kontakt mig for pris og praktiske detaljer.

Varighed:

1-2 timer alt efter ønske og målsætning. Kan med fordel udvides til workshop.

For bookning skriv til pg@piaglavind.dk eller ring på 5056 8717.