Øje 911x336

Væk din kriger – slip dit traume

At få en diagnose kan være en traumatisk oplevelse. Det liv, man havde, er væk. Fremtiden er usikker, og frygten flytter ind. Dertil kommer omgivelsernes reaktioner, der kan være meget belastende og udfordrende. Man kan føle sig stigmatiseret, både af omgivelserne og sig selv.

Fredelig KrigerDette indlæg handler om, hvordan du kan vække din indre kriger og bruge den urkraft, vi alle besidder. Budskaberne tager udgangspunkt i processen omkring sygdom, men kan med fordel læses og bruges af alle, der har mødt krise, udfordring eller modstand i livet og er blevet slået ud af kurs.

Sidst i indlægget finder du et link til en udsendelse om et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital. Her møder du både professor, cand.psyk., dr.med Bobby Zachariae, en canadisk indianer og andre spændende personligheder. Det er en opløftende udsendelse, der varer en lille time.

Fysisk helbredelse og mental helbredelse

Det er ikke altid, man kan helbrede en fysisk sygdom, men det mentale sind kan heles og til tider helbredes. Ved at arbejde med dit sind, kan du opnå et liv med større indre ro, styrke og retning. Jeg har selv fortaget rejsen fra offer til kriger og ved, at det er muligt. Kræver det hårdt arbejde? Ja, men det er det hele værd. Tager det tid? Ja, der findes ingen hurtige løsninger, hvis man ønsker varig virkning. Men igen, livet bliver så meget mere intenst og tilfredsstillende, at det er det hele værd.

Når et menneske får en diagnose som for eksempel kræft, HIV eller sclerose, sker der ofte en stigmatisering. Frygten for at dø fylder meget, både hos patienten selv og i netværket omkring patienten. Pludselig handler det om at overleve frem for at leve.

Der findes to slags stigmatiseringer

StigmatiseretDen ydre stigmatisering sker, når mennesker omkring mig er optaget af, om jeg overlever, eller hvor lang tid jeg har tilbage. Gennem deres tænkning fastholdes jeg i offerrollen. Det kommer jeg tilbage til.

Indre stigmatisering handler om, hvad jeg selv tænker om min situation. Begge former for stigmatisering skal  italesættes og håndteres, for at patienten kan opnå størst mulig trivsel i sit liv. Denne trivsel kan både afstedkomme længere levetid og højere livskvalitet.

Når den ydre stigmatisering bliver tydelig for patienten selv, kan det være svært for vedkommende at blive i en given relation, hvor modparten (ubevidst) fastholder stigmatiseringen. Jeg har selv måttet trække mig lidt tilbage fra relationer, hvor mennesker vedblev at have fokus på min sygdom og min mulighed for at overleve.

Jeg ved, deres interesse og omsorg kommer af et godt hjerte og stor kærlighed, men udfordringen er, at jeg fastholdes i offerrollen gennem deres frygt, og det ønsker jeg ikke. Det suger al kraft ud af mig og efterlader mig handlingslammet.

Hvor det var muligt, har jeg italesat stigmatiseringen og formuleret, hvad jeg ønsker og har behov for. Jeg har italesat mine grænser, hvad jeg vil høre om og hvad jeg ikke ønsker at tale om. Jeg har forsøgt at hjælpe mennesker omkring mig til at forstå, hvordan de bedst hjælper mig. Mange af disse samtaler har ændret både mig og den anden part, for altid.

Vi mødes og vi skilles

I nogle relationer har det ikke været muligt fortsat at følges ad og i de tilfælde har jeg sluppet relationen med fred i mit indre. Jeg har givet afkald på at dømme deres tænkning, men blot konstateret, at vi tænker forskelligt. Man må tænke som man vil, heri ligger vores frie vilje.

Jeg har min frie vilje til at være i relationer og situationer, der gavner mig og mit sind bedst muligt. Det har du også. Vi mennesker mødes og vi skilles, og alt er præcis som det skal være. Det er det, udvikling handler om. At turde give slip på det, der var, være i nuet og have tillid til fremtiden.

At overgå til kriger er et paradigmeskift

At overgå fra offer til kriger er en transformation, der foregår over tid. Når den er foretaget, er man i livet på helt nye præmisser og den gamle offertænkning kan ikke længere anvendes. Der er sket et paradigmeskift på det indre plan.

Gennem mit arbejde med min indre stigmatisering (min egen tænkning om min diagnose) har jeg lagt offerrollen bag mig og er i dag en fredelig kriger. Også denne proces har taget tid. Jeg har bearbejdet min tænkning, skilt mig af med unyttige overbevisninger og skabt nye historier om mit liv og de udfordringer jeg har mødt på livets vandring. Du kan gøre det samme.

Hjælp en kriseramt gennem nysgerrighed og åbensindethed

Vær nysgerrig og stil spørgsmål.Der findes ikke et enkelt og endegyldigt svar på, hvordan du bedst hjælper en kriseramt, der føler sig stigmatiseret. Ikke to mennesker reagerer ens eller har de samme behov og ønsker, og derfor må vi i dialog.

Livet er en proces, hvor vi hele tiden bliver klogere. Vi har en holdning, tilegner os ny viden og livserfaring og får ofte en ny holdning. At erkende dette sætter både dig selv og andre fri. Det menneske jeg var som 30-årig har ikke meget at gøre med den, jeg er i dag.

På samme måde er sygdom en proces. Jeg har haft min diagnose i knap fire år. Det, jeg havde brug for det første år, har jeg ikke brug for i dag. Mine behov ændrer sig hele tiden, og netop derfor må vi italesætte det svære og smertefulde og være i dialog.

Det bedste mine kære kan gøre for mig er at spørge, hvad jeg har brug for. Det er ikke altid jeg kan svare prompte, men så afsætter jeg tid til mig selv (stilletid) for at spørge indad og mærke efter. Min sjæl ved altid, hvad jeg har brug for, men nogle gange kan det tage tid at blive i stand til at høre det. Det kræver lidt tålmodighed at blive afklaret. Når jeg har fundet svaret, vender jeg tilbage til spørgeren og genoptager dialogen.

Al hjælp starter med selvhjælp

Når en diagnose rammer, bliver både patient og pårørende kriseramt. Alle parter har brug for at blive afklaret om ønsker og behov. Al hjælp starter med selvhjælp, og derfor kan det være en god idé at starte med selv at blive afklaret og derefter gå i dialog med dine kære.

Forsøg at være nysgerrig i dialogen, forsøg at rumme den anden og respektér vedkommendes behov. Det er ikke sikkert, du kan opfylde ønskerne, men alene det at blive lyttet til heler situationen og tilstanden.

Har du behov for at blive afklaret og virker stilletid ikke for dig, kan du bestille tid til en afklaringssamtale hos mig eller du kan opsøge en anden kyndig fagperson. Du kan også prøve dig frem med skriveterapi.

Forskningsprojekt

Infektionsmedicinsk afdeling Q på Aarhus Universitetshospital har gennemført et forløb tilrettelagt af den indianske coach Hawk of the Yellow Wind. Dokumentar beskriver rejsen fra offer til kriger og er fyldt med hjertevarme eksempler på værdien af sådan en transformation. Det er en yderst inspirerende udsendelse som jeg håber, du vil nyde.

“Fra offer til kriger” – http://www.tv2oj.dk/arkiv/2015/05/02?video_id=57106&autoplay=1

Hawk of the Yellow Wind har forøvrigt skrevet bogen Livets Cirkel.